Mimisk dukketeater for hele familien

Shakespeare Puppetry er forunderligt Shakespeareteater skåret ind til benet og sat op som udendørs og mimisk dukketeater på Kronborg Slot. Her kan hele familien sammen opleve en sansemættet mimeforestilling, der kan forstås og nydes af alle, uanset sprog. Forestillingerne varer typisk en halv time.

Hver sommer indtager Shakespeare Puppetry Helsingborg Ravelinen på Kronborg Slot med et stort dukketeater og tilhørende tribune med plads til 60 siddende publikummer pr. forestilling. Dukkespillerne kan opleves i selskab med de originale dukker på scenen, og stemningen understreges med musik, komponeret særligt til den enkelte opsætning. Shakespeare Puppetry er en fantastisk introduktion til Shakespeares værker, og overrasker også kendere med originale iscenesættelser af nogle af verdenshistoriens mest ikoniske og berømte teaterstykker i enestående smukke kulturhistoriske omgivelser. Forestillingerne anbefales til børn fra seks år og opefter.

 

X