Searching for William

Searching for William

8.-12. August 2018

EN TEATERKONCERT PÅ SHAKESPEARE FESTIVAL 2018

Med den anmelderroste skuespiller og sanger Christian Friedel i front har bandet Woods of Birnam spillet for udsolgte sale med denne teaterkoncert. En stærk, visuel og poetisk forestilling.

Woods of Birnam beviser overlegent i et mash-up mellem teaterforestilling og koncert, at William Shakespeare stadig er både forførende og aktuel. Visuals, lys, lyd og film kombineres i en stærk visuel og sansende fortælling, der er alt andet end klassisk teater. Du inviteres ind i en forunderlig verden mellem drøm og virkelighed, en verden der undersøger og udfordrer essensen af Shakespeares flere hundrede år gamle tekster. På dette års Shakespeare Festival udfolder Woods of Birnam deres underfulde univers under åben himmel på Kronborg Slot, hvor vi blandt andet møder den tvivlende Hamlet, den magtliderlige Macbeth og den lumske drilleånd Puck fra ”En Skærsommernatsdrøm”.

Instruktør: Christian Friedel
Medvirkende: Woods of Birnam / Christian Friedel, Philipp Makolies, Uwe Pasora, Ludwig Bauer og Christian Grochau
Producent: Woods of Birnam
Genre: Teaterkoncert/Musikteater

SPILLEDAGE:    8.-12. August 2018 Kl. 20.00
VARIGHED:    2 timer 30 min. inkl. pause
PRIS:    140-410 kr.
SPROG:    Engelsk og Tysk
UNDERTEKSTER:    Dansk og Engelsk
ALDER:    Anbefales fra 12 år og opefter