Presse          Kontakt


ukflag.jpg

KONG C. UNIVERS
Ældrebyrde eller Ældrestyrke 

                                 Kong C.: Max Hansen                                            Foto: Kim Agersten




Kong C. er tæt på at bære titlen; pensioneret overlæge, og han føler sig ofte presset af sine tidligere studerende på hospitalet. En brydningstid som ikke lettes af, at hans nye yngre kæreste og hendes halvvoksne teenagesøn stiller store krav på hjemmefronten. Alt imens hans gamle mor er blevet dement og hele tiden ønsker sig besøg på plejehjemmet.

For hvordan håndterer man usikkerheden omkring at miste sin faglige identitet? Og hvornår skal man få tid og fred til at nyde golflivet, når hjemmebanen fortsat brænder på? For slet ikke at tale om det, med stærke følelser som frygt for forandring, ensomhed og døden?

Med humor og glimt i øjet sætter Kong C. fokus på det moderne seniorliv, og ud fra egne dilemmaer søger Kong C. at tage pulsen på sine ligesindede - og samtidig sætte gang i deres tanker og skabe rum for samtaler omkring normalt svære emner.

Samtaleshowet Kong C. Univers præsenteres af den anerkendte og erfarne skuespiller Max Hansen. Det underholdende show giver på en utraditionel vis indspark til meningsfulde samtaler og samvær blandt granvoksne mennesker i foreningen, aktivitetscentret eller klubben.
 

FAKTA

FAKTA

Skuespiller: Max Hansen
Koncept og iscenesættelse: Lars Romann Engel
Tekst: Max Hansen og Lars Romann Engel

Målgruppe: Alle med interesse i seniortanker og deres dillemaer
Varighed: 50 minutter
Antal: Maks. 100
Spillested: Efter aftale

Spilleperiode: Forestillingen Får premiere d. 18. september 2015. Herefter hele året

Pris: 10.000,- ekskl. moms
Refusionsgodkendt: Ja
Transport tillæg: Vest for Storebælt 1.500,- ekskl. moms
 

BOOKING

Information og booking: +45 4921 6979 eller via e-mail til pernille@hamletscenen.dk