Når rammerne ændres, skal vi kunstudvikle
I Danmark har kunst- og kulturinstitutionerne i mange år været drevet med støtte fra faste rammeaftaler og tilskud. Den virkelighed ser ud til at ændre sig i fremtiden, fordi vi som samfund får brug for flere penge til at skabe kernevelfærd for. Det er en udvikling, vi naturligvis anerkender.
Men hvis rammerne bliver anderledes, skal kunst- og kulturinstitutioner som HamletScenen blive bedre til at tiltrække nye målgrupper, så vi kan sælge flere billetter. Det er et faktum, som ikke blot skærper vores fokus i forhold til at gå nye veje, men som også tvinger os til at kigge indad. Når det er sagt, er vi ikke blege for at erkende, at det samtidig åbner for en lang række af problematikker, som vi skal forholde os til over de næste mange år. Det er udfordringer, vi er nødt til at snakke om, arbejde sammen omkring og løse i fællesskab, for vi kan jo ikke leve i et kulturløst samfund.
Publikumsudvikling har været et tema i flere år med begreber som inddragelse, samskabelse og udvikling i højsædet. En samlet betegnelse for, hvordan vi med publikum i fokus får flere til at interessere sig for kunst og kultur og i højere grad benytte de tilbud, der allerede findes.
På HamletScenen vil vi hellere snakke om kunstudvikling velvidende, at de to ting hænger tæt – hvis ikke uløseligt – sammen. For vi mener, at det er vores ansvar som kulturinstitution at tilbyde anderledes oplevelser, som publikum har lyst til at udforske. Og hvis vi skal fremtidssikre os selv som institution, er vi nødt til at henvende os til nye og andre målgrupper, end vi har gjort hidtil. Åbne op, tage ind og udforske. Gøre os relevante i forhold til vores tid og samfundsudviklingen.
Tiden er inde til, at jeg som kunstnerisk leder og teaterdirektør tænker ud af boksen og bryder grænser. Vi skal udvide vores repertoire og blive mere inkluderende i vores kunstsyn. Vi skal turde at henvende os til andre, som ikke er som os selv, og vi skal turde repræsentere, at der er mange måder at være i verden på. Hvorfor må mangfoldigheden ikke komme ind i kunstprodukterne? Hvorfor har vi i så mange år filtreret og destilleret?
Åbner vi for posen med kunstudvikling, følger også en vigtig og nødvendig diskussion. En svær en af slagsen. For hvad sker der med grundstammen, når vi kunstudvikler? Hvordan henvender vi os som kulturinstitution til og inviterer andre, der er anderledes end os selv, med ombord? Er publikum parat til at se diversitet og mangfoldighed på scenen? Og er vi i det hele taget klar til at gå ned ad den vej?
Det er blandt andet det, der er grunden til, at jeg har besøgt stort set alle verdens kontinenter og jævnligt mødes med forskellige organisationer og eksperter. De har gjort mig klogere på, hvordan vi kan henvende os til målgrupper, der ikke er faste teatergængere eller fast inventar i en teaterforestilling for den sags skyld. Hvorfor? Fordi jeg er nysgerrig efter at lære, og fordi det er en nødvendig grundsten i min rejse mod at omfavne mangfoldigheden og skabe mangfoldig kunst på HamletScenen.
Det er en lang og kompliceret rejse, vi har bevæget os ud på – det er vi klar over. Og der vil være mange stop undervejs, der vil få os til at overveje vores eksistensgrundlag og ikke mindst vores rolle i fremtiden. For vi skal ændre os, ikke kun på et strategisk plan men også på et praktisk.
Lad os sammen åbne armene og omfavne det nye og ukendte.