Platform til udvikling af mangfoldigt og bæredygtigt kulturlandskab søges
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danskernes liv i gennemsnit er blevet 3,5 år længere i løbet af de sidste 17 år. Mens vi i gennemsnit blev 77,1 år i 2000, lever vi i dag 80,6 år. Og alt tyder på, at danskernes levealder fortsætter med at stige.
Det er en god nyhed for os her på HamletScenen og ikke mindst for en kulturby som Helsingør. Undersøgelser viser nemlig, at de typiske kulturforbrugere er danskere over 60 år og bosiddende i Region Hovedstaden. Udover at gruppen af modne danskere vokser, får vi således også en større gruppe af kulturforbrugere, der grundet en højere levealder i mange tilfælde vil opsøge og udforske kunst- og kulturprodukter i længere tid end hidtil set. Her åbner potentialet sig for kunstudvikling – ikke bare hos HamletScenen, men også hos andre af kommunens institutioner.
På HamletScenen er vores kunstneriske omdrejningspunkt at omsætte Hamlet-figurens eksistentielle mindset til mangfoldige og indholdsrelevante oplevelsesøkonomiske kulturprodukter, som i stigende grad efterspørges blandt kulturforbrugere fra nær og fjern. Og det samme har mange af vores dygtige kolleger her i byen gjort. Det er også derfor, vi er meget begejstrede for, at Helsingør Kommunes aktuelle arbejde med ’Vision 2030’ får omtale og opmærksomhed. For det er et vigtigt projekt, der skal have høj prioritet hos os alle.
Når det er sagt, så har vi allerede et stærkt udgangspunkt i Helsingør Kommune. I løbet af de sidste 10 år har byen cementeret sin position som en af Danmarks førende kommuner, når det kommer til at udvikle en stærk kulturel profil. Og som Christian Have skriver i et indlæg i forbindelse med Helsingør Folkemøde i februar, er en af vejene til et forbilledligt kulturliv i 2030, at vi fortsætter med at udvikle på de institutioner og begivenheder, der allerede har vist sig at være bæredygtige.
Det er dog ikke udvikling i ordets bogstavelige forstand, vi har brug for nu. Det, vi mangler, er udvikling af en konkret infrastruktur og øget konsolidering, så vi kan passe på alt det gode, vi har skabt og række hænderne ud til hinanden, så potentialet i kulturens krydsfelt i højere grad kan udvindes til gavn for byens borgere og kulturinstitutionerne selv. Det kræver, at vi kender hinandens udfordringer og hjælper hinanden, så vi kan danne en stærk fælles front. Men platformen mangler desværre. Og uden den kan vi ikke skabe fundamentet for den kunstudvikling, som vi alle ønsker og efterspørger. For vi er alle enige om, at vi skal have et endnu mere mangfoldigt og bæredygtigt kulturlandskab her i Helsingør Kommune, men uden konkret infrastruktur kan vi ikke aktivere denne synergi.
Helsingørs profil som kulturby vil først stå endnu stærkere i det øjeblik, hvor vi kan vise til omverdenen, at vi har formået at skabe én fælles kulturstemme og kan fremvise koordinerede aktiviteter, der går på tværs af vores institutioner. På den måde vil vi også i højere grad kunne tiltrække de kulturforbrugere, der er livsgrundlaget for vores daglige virke.