Fra ældrebyrde til ældrestyrke – seniorerne løfter kulturen til nye højder

Alle landets 98 kommuner kæmper i disse år med at få budgettet til at hænge sammen grundet voksende udgifter til øget velfærd, herunder blandt andet ældrepleje. Det er en udvikling, der ofte italesættes negativt, og alle udfordringerne spiller hovedrollen i debatten italesat som den voksende ældrebyrde.

Fortællingen, der støb er fundamentet for debatten, giver mange danskere oplevelsen af, at kommunerne ikke formår at tage ordentligt vare på ældreområdet og derfor skal have flere midler tilført. Spørger man udvalgte politikere, er det penge, som selvfølgelig skal tages fra kulturen og i særdeleshed fra den nyskabende, eksperimenterende og udsynsorienterede kultur. For den gængse kernevelfærd er unægteligt vigtigere end kulturelt flødeskum.

Selvom vi godt kan se det åbenlyse i at løse udfordringen ved blot at tage penge fra kulturen, så er det ikke så simpelt. For kultur er lige så mangfoldig som madtilbud fra McDonald’s til Michelin. Kultur er alt fra gåturen ned gennem byens handelsgade og et kig fra kirketårnet til en oplevelse på et museum, koncerten på musikskolen eller et besøg på biblioteket. Så i princippet svarer det til at sammenligne æbler og appelsiner eller bebrejde en fisk, at den ikke kan klatre i træer.

Det er ikke nødvendigt at betragte kulturtilbud som enten eller, lad os i stedet tale om både og. Selvfølgelig kan ældreområdet varetages på en sober og anstændig måde samtidig med, at vi har et rigt og mangfoldigt kulturliv, som i sidste ende binder samfundet sammen i fælles oplevelser og referencer. Sandheden er, at nye tider kalder på nye handlinger og nye (forretnings)modeller. Nye måder at være i verden på.

Undersøgelser viser, at de typiske kulturforbrugere er danskere over 60 år og bosiddende i Region Hovedstaden. Udover at gruppen af seniorer vokser, får vi således også en større gruppe af kulturforbrugere, der grundet et længere liv i mange tilfælde vil opsøge og udforske kunst- og kulturprodukter i længere tid end hidtil set. Heri ligger der et stort, uforløst potentiale på flere niveauer.

Så hvorfor ikke se på det med positive briller, at vi som folkefærd bliver ældre? Det er en generel samfundsudvikling i Danmark og resten af Europa, fordi sundhedssektoren har gjort mange nye landvindinger og overordnet er en kæmpe succes, der har forlænget menneskers liv med op til 10 år.

I Helsingør har vi satset på kulturens potentiale. Helsingør er en af landets førende kulturkommuner, og det er ikke uden grund med et årligt kultur- og turismebudget på 100,50 millioner kroner. Kommunen har stort potentiale og urbane kvaliteter, og det er lykkedes os at tale kulturen op som en vigtig bosætnings- og investeringsattraktion. Vi vil ikke undvære kulturen her, hverken den bevarende eller den eksperimenterende, for den binder os sammen som by, samfund og som borgere.

Hvis vi udelukkende har fokus på tallene, så svarer kommunens kunst- og kulturbudget til driften af to plejehjem, og på papiret er det da øget kernevelfærd, så det batter. Men hvis vi skærer alle kommunens kunst- og kulturtilbud væk, får vi så garanti for, at seniorerne bliver glade og tilfredse? Næppe.