Praktisk information

HamletScenen præsenterer friluftsteater i verdensklasse. Vi aflyser aldrig en forestilling før det angivne begyndelsestidspunkt.

Har du spørgsmål ang. billetter? Ring til Billetten på telefon 70 20 20 96

Vejret

Alle forestillinger opføres under åben himmel på Shakespeare Festival, så husk både varmt, vind- og vandtæt tøj! Da vi er tæt på havet, kan det blive køligt når mørket sænker sig. Vær opmærksom på, at forestillinger ikke aflyses på forhånd i tilfælde af dårligt vejr. Skulle det blive for koldt eller regne, kan der købes varme tæpper og regnslag i teaterbaren.

Læs HamletScenens retningslinjer i forhold til udfordrende vejrforhold i forbindelse med forestillinger på Shakespeare Festival

Shakespeare info inden forestillingen

Gå ikke glip af vores Shakespeeare Intro “Shakespeare was here”. Den starter kl. 19.15 og er et underholdende og bemærkelsesværdigt one-man-show om en usædvanlig historie, som for altid vil knytte Shakespeare, Hamlet og Kronborg sammen i et af verdens største mysterier.

 

Billetter

Du kan både fremvise dine billetter i printet udgave og på din mobiltelefon. Hvis du har mistet dine billetter kan du henvende dig i billetkontoret fra kl. 16.00.

Hvis du har andre billetspørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores billetkontor på telefon: 70202096 eller på mail: service@billetten.dk

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit besøg på Shakespeare Festival er du velkommen til at kontakte HamletScenen på telefon: 49216979 eller på mail: info@hamletscenen.dk

Rigtig hjertelig velkommen til dette års Shakespeare Festival på Kronborg Slot.

Læs handelsbetingelser for billetter købt via teaterbilletter.dk, for billetter købt via billetten.dk.

 

Gruppebilletter

Ønsker du at bestille billetter til en større gruppe eller booke et særarrangement hos HamletScenen, sidder HamletScenens Mia Møller Larsen klar til at hjælpe på mail: mia@hamletscenen.dk eller telefon +45 2491 9100. Læs mere om oplevelser for grupper på Shakespeare Festival

Siddepladser

Shakespeare Festivals publikumtribune foran scenen består af 649 stole som er nummererede. Afhængig af ledige pladser til den enkelte forestilling, bestemmer du selv hvor du vil sidde til forestillingen i forbindelse med dit billetkøb.

Dit besøg

I menupunktet DIT BESØG kan du læse mere om alt det ekstra, du kan opleve, når du besøger Shakespeare Festival, foruden finde links til rejsevejledninger.

Børn

HamletScenen byder unge Shakespearefans og teatergængere i alle aldre velkommen på Shakespeare Festival. Dog bedes publikum bemærke aldersgrænsen for hver forestilling og respektere denne.
I tilfælde, hvor ingen aldersgrænse er angivet, er den generelle aldersgrænse på 6 år gældende. Børn under 15 år skal til hver tid færdes ifølge med ansvarlig voksen. Børn skal under forestillingerne sidde på eget sæde og kunne fremvise egen billet mod forlangende.
Husk at medbringe varmt tøj til store og små, da det kan blive køligt, når aftenen sænker sig på Shakespeare Festival.

Unge og studerende

Unge og børn under 25 og/eller studerende kommer billigt i teatret – både alene og i grupper.  Vælg studie- eller ungdomsbilletter, når du køber billetter, og husk dit studiekort eller anden legimitation til forestillingen.

Foto og film

Brugen af ​​kameraer, optageudstyr og mobiltelefoner er ikke tilladt, når forestillingen spiller.
Mobiltelefoner og andre skærme er forstyrrende for både dig og andre publikummer. Vi beder derfor vores publikum om at holde alle apparater slukket under forestillingen.

Billetholdere samtykker i at blive filmet og fotograferet i PR- og udgivelsesøjemed for HamletScenen.

Mad og drikke

Vores picnic er altid frisklavet med kærlighed og lokale råvarer. Nyd den inden forestillingen inden

forestillingen med udsigt til både Sverige, Helsingør og Kronborgs spir. Picnic skal forudbestilles

senest kl. 12.00 2 dage før dit besøg. Den forudbestilte picnic kan afhentes i teaterbaren fra kl. 17.30.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT MAN, PÅ BEDSTE DANSKE PICNIC MANÉR, SELV SKAL MEDBRINGE TÆPPE TIL AT SIDDE PÅ, DER FINDES IKKE BORDE OG BÆNKE.

I vores teaterbar kan du købe drikkevarer og snacks.

Find Vej & P-Info

ADRESSE: Kronborg, 3000 Helsingør

AFSTANDE: Vær opmærksom på, at der både fra station og parkeringspladser er 10-15 minutters gang ind på Kronborg Slot hvor Shakespeare Festivals scene ligger.

PARKERING: Der er gratis parkering bag Kulturværftet og betalingsparkering ved Grønnehave. Kørestolsbrugere kan parkere gratis på Kronborg Slot, så længe de har et officielt handicapskilt til parkering udstedt af Danske Handicaporganisationer eller Dansk Blindesamfund. Publikumsservice vil med glæde vejlede jer når i ankommer.

KOMMER DU MED TOG: DSB renoverer kystbanen, og alle tog fra København har endestation på Hellerup Station hvorfra er der sat togbusser ind. Vi anbefaler dog den direkte bus fra Ryparken Station til Helsingør Station. Rejsetiden må beregnes til omkring 40 minutter. Renoveringsarbejdet på kystbanen er planlagt til at slutte 13. august, men tag for en sikkerheds skyld et kig på rejseplanen.

 

Overnat i Helsingør

Helsingør byder på en bred vifte af overnatningsmuligheder; her er både hoteller, hostels og camping at vælge imellem. Læs mere om overnatning

X