KOM TIL SAMTALESALONER I SPILLEPERIODEN – FRI ENTRÉ

Lørdage kl. 16:30 i perioden 19.3 – 6.4.2025
Kom og oplev vores samtalesaloner hver lørdag i spilleperioden af STÅR STILLE MENS JEG FALDER.
HamletScenen inviterer til dialogmøde, når moderator Finn Stahlschmidt har gæster i stolen til en talk om nogle af forestillingens mange tematikker indenfor brystkræft. Disse talks foregår kl 16:30 – i umiddelbar forlængelse af forestillingen – og er GRATIS FOR ALLE.
Det er ingen forudsætning at have set STÅR STILLE MENS JEG FALDER inden samtalesonerne men optimerer totaloplevelsen, da de tre talks vil tage afsæt i forestillingen og dens tematikker.
Hvis du ovenikøbet har været så heldig at have set lørdagens forestilling inden samtalesalonen og fremviser din billet i baren, byder HamletScenen på en lille forfriskning on the house inden samtalesalonens begyndelse. Hvis du gerne vil til samtalesalon – og endnu ikke har købt billet til forestillingen – kan du købe den lige HER. Og hvis du blot er nysgerrig på samtalesalonerne – ja, så dukker du simpelthen bare op!
Samtalesalonerne foregår i Thaliasalen/H.P. Nielsens Teaterbar:
Lørdag den 22. marts 2025 kl. 16:30
Tema: Cancer & Scenekunst.
Gæst: Lise Christensen, operasanger (medvirkende i STÅR STILLE MENS JEG FALDER)
Lørdag den 29. marts 2025 kl. 16:30
Tema: Cancer & Skriveproces
Gæst: Mette Elsig, Chefkonsulent (DGI)/Forfatter (16 gange kemo, 2024)
Lørdag den 05. april 2025 kl. 16:30
Tema: Cancer & Pårørende
Gæst: Randi Krogsgaard, Sekretariatsleder (Brystkræftforeningen)
MODERATOR
FINN STAHLSCHMIDT er en af landets mest anerkendte medicinalskribenter med fokus på kræftområdet. Finn vil som moderator ved disse samtalesaloner få besøg af gæster, der på den ene eller anden måde har stiftet bekendskab med og kæmpet kampen mod brystkræft.
Læs mere om Finn Stahlschmidt og hans arbejde HER
GÆSTERNE
LISE CHRISTENSEN er operasanger og medvirkende i STÅR STILLE EMNS JEG FALDER. Lise er uddannet i London fra både Guildhall og The National Opera Studio. Hun har et langt professionelt liv som operasanger bag sig både nationalt og internationalt – og så er Lise tidligere brystkræftpatient.
Mere om Lise Christensen HER
METTE ELSIG er chefkonsulent for børn og ungeområdet hos DGI og forfatter til bogen 16 gange kemo. Bogen er en reflekterende beretning fra hendes eget liv som diagnoseramt til sygdomsfri.
Læs mere om Mette Elsigs udgivelse HER
RANDI KROGSGAARD er sekretariatsleder i Brystkræftforeningen samt foreningens presseansvarlige – og så er Randi selv tidligere brystkræftpatient.
Læs mere om Randi Krogsgaard og Brystkræftforeningen HER
Vi glæder os til at byde jer velkommen i teaterbaren!