Unik oplevelsestur

Unik oplevelsestur

HamletScenen og Vagns Kulturrejser har indgået et samarbejde om en udvidet oplevelsestur i forbindelse med forestillingen ”Ekko fra Venedig”.

Kom med på 2-dages unik rejse til kulturbyen Helsingør med omdrejningspunkt i jødisk liv i Europa på Shakespeares tid, under Syklubbens illegale bådtransporter under 2. Verdenskrig og frem til nutidens Danmark.

Kulturrejsen er et helt særligt tilbud og en del af det officielle program i anledning af 80-års markeringen af redningen af jøderne i Danmark i oktober 1943.

TUREN INDEHOLDER

  • Rundvisning på HamletScenen i Kronværksbyen (garnisonen) på Kronborg slotsø
  • Hamlet charcuteri-fad med diverse lækkerier i teaterbaren
  • Teaterforestilling ”Ekko fra Venedig” med særintroduktion og bobler inden spotlyset tændes
  • Samtalesalon med spændende gæster i teatersalen efter forestilling
  • Guidet byvandring i de autentiske fodspor på Helsingørs Syklub
  • Overnatning og lækker morgenmadsbuffet på Hotel Konventum, Helsingør

Rigtig god tur!

OM HAMLETSCENEN
Hamlet og Kronborg hænger sammen. Takket være William Shakespeare. Og i mere end 15 år har HamletScenen taget Shakespeares verdenskendte, vedkommende og voldsomme værker op og skabt scenekunst, der både begiver sig ud i forfatterens univers, og samtidig rejser ind i menneskets inderste væsen.
HamletScenen holder til i de stemningsfulde garnisonsbygninger på Kronborg slotsø.

OM HELSINGØR SYKLUB
En bogbinder, en politimand, en redaktør og en kontorassistent. Det var fire helsingoranere, som dannede den illegale transportgruppe Helsingør Syklub, som bragte danske jøder over Øresund i oktober 1943.

Syklubben har fået en hæderfuld plads i verdenshistorien, for en af dens både indgår i den permanente udstilling på The Washington Jewish Museum i USA.

AFGANGE:

  • Aarhus: 25. og 27. oktober. Frokost på hyggeligt sted undervejs
  • Kør selv:  29. oktober
    OBS! Du finder selv vej til Helsingør. Er du i bil, kører du til hotel Konventum med ankomst klokken cirka 14.00. Er du med tog, er der bus fra stationen til Konventum klokken 14.00
  • København: 3. og 4. november

VARIGHED:
2 dage

PROGRAM:

  • Afgange fra Aarhus og København til Helsingør har inkluderet frokost på hyggeligt sted undervejs
  • Indkvartering Hotel Konventum
  • Bustransport til HamletScenen på Kronborg
  • Rundvisning på HamletScenen i Kronværksbyen (garnisonsområdet) på Kronborg slotsø
  • Restaurant Kadettens Hamlet charcuteri-fad i teaterbaren på HamletScenen
  • Bobler og intro til teaterstykket ”Ekko fra Venedig” i teaterbaren på HamletScenen
  • Forestilling og efterfølgende samtalesalon under titlen ”Altid mindes” i teatersalen med spændende gæster
  • Bustransport til hotel

Dag 2:

  • Morgenmadsbuffet på Hotel Konventum
  • Guidet byvandring med temaet: Helsingør Syklub og redningen af de danske jøder i oktober 1943
  • Tid på egen hånd
  • Retur til Aarhus / København  eller via egen kørsel (se “Kør selv” under “Afgange”)

PRIS:
2.595 kr. pr. person

BESTIL:
Bestilling og ydereligere oplysning om oplevelsesturene, kontakt Vagns Kulturrejser på vagns@vagns.dk eller tlf: 53 50 50 98
Tilmeldingsfrist senest 15. september

TEATERKORT+ til 695,00 kr. og få fri adgang til et helt års teaterforestillinger.
Køb dit TEATERKORT+ HER