SHAKESPEARE AMBASSADORS ELSINORE

SHAKESPEARE AMBASSADORS ELSINORE

2024/2025

WE ARE SUCH STUFF, DREAMS ARE MADE ON

Shakespeare Ambassadors Elsinore er en venskabsforening med og for alle jer, der har kærlighed til Elsinore Shakespeare Festival og HamletScenen. Det er et uformelt, men berigende fællesskab, hvor du sammen med ligesindede er med til at bakke op om, at der hvert år finder en Shakespeare-festival sted i Helsingør.

En Shakespeare-festival, der både kan og tør genfortolke Shakespeares værker samtidig med at alle klassikerne lever videre, og som er med til at skabe liv omkring Kronborg og i Helsingør.

TO BE OR NOT TO BE AN AMBASSADOR

Udover at du som Ambassador er med til at støtte festivalen, opnår du også en række privilegier ved at melde dig ind i foreningen:

  • Retten til at benytte signaturen ”Shakespeare Ambassador Elsinore”
  • Deltagelse i netværksarrangementer med andre ambassadører og æresambassadører
  • Nyheder og information om aktiviteter og forestillinger før alle andre og mulighed for at købe billetter før der åbnes for salg.
  • ”Back Stage” arrangementer i forbindelse med Elsinore Shakespeare Festival eller HamletScenens forestillinger.
  • Ved køb af billet til en af Elsinore Shakespeare Festivals forestillinger én drink pr. person/billet.
  • Mulighed for at købe billet til lukkede særarrangementer og/eller faglige arrangementer om Hamlet og Shakespeare.
  • ”Surprise arrangementer” alt efter årets repertoire.
  • Deltagelse med en stemme pr. medlemskab på det årlige Shakespeare Ambassador Elsinore Summit (generalforsamling)

    AMBASSADØR MEDLEMSKAB FORPLIGTER:

    Som ambassadør forpligter du dig til at bakke op om og støtte HamletScenen og Elsinore Shakespeare Festival gennem positiv omtale samt ved deltagelse i arrangementer og begivenheder.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

     

    YOUR KINGDOM FOR A MEMBERSHIP
    Helt så dyrt er det ikke. Et medlemskab koster kr. 300.- inkl. gebyr pr. år eller 500 kr. inka. gebyr pr. par, der betales ved indmeldelse. Medlemskabet fortsætter automatisk til man aktivt melder sig ud. Man kan til enhver tid opsige sit medlemskab men indbetalte kontingenter returneres ikke.

    BEMÆRK: Køb af medlemskab sker her på siden via Billetten

    Er I en virksomhed, skræddersyr vi gerne et medlemskab, der passer fuldstændig til jeres behov og ønsker. Kontakt os venligst.

    ALL THE WORLD´S A STAGE
    Vil du træde ind “på scenen” af Shakespeare Ambassadors Elsinore – meld dig ind via link her på siden. Du er også velkommen til at kontakte os på ambassadors@hamletscenen.dk. 

    THERE IS NOTHING ROTTEN IN THIS AMBASSADOR TEAM
    Venskabsforeningen Shakespeare Ambassadors Elsinore er en non-profit forening registreret under HamletScenen. Foreningen tegnes af en bestyrelse, der vælges af medlemmerne på den årlige generalforsamling. I 2024 er bestyrelsen: Berit Elmark (Forkvinde), Anette Kjærholm og Lars Romann Engel.

    Vedtægter for Foreningen Shakespeare Ambassadors Elsinore