SPAGHETTI HAMLET –

SPAGHETTI HAMLET –

30. september - 9. november 2025

Datoer: Spaghetti Hamlet spiller på udvalgte dage i oktober og november 2025
Pris: 110 kr. pr. person inkl. fællesspisning og quiz – grupperabat er mulig

Tag familien med – og oplev Hamlet dér, hvor Hamlet altid har hørt hjemme.

Vil du give børn og børnebørn en oplevelse, de aldrig glemmer? På HamletScenen kan I opleve “Spaghetti Hamlet” – en legende og humoristisk version af verdens mest berømte drama, spillet på Kronborg, slottet hvor Shakespeares Hamlet netop foregår.

En forestilling uden ord

Skuespilleren og mimikeren Søren Ruby spiller alle rollerne alene – med kun ét spaghetti-halstørklæde som rekvisit. Forestillingen er sjov, overraskende og let at forstå for både børn fra 7 år og deres voksne.

Hamlets historie i børnehøjde

På trods af de mange grin handler historien stadig om kærlighed, sandhed og magt – de klassiske Shakespeare-temaer, fortalt så både børn og voksne kan spejle sig i dem.

Middag og fællesskab

Efter forestillingen samles vi til fællesspisning i Café Kadetten – nabo til teatersalen. Her serveres en grøn og børnevenlig Spaghetti Bolognese med hjemmelavet hyldeblomstsaft. Sammen runder vi dagen af med en sjov Spaghetti Hamlet-quiz, der giver samtalen et kærligt skub i gang.

En dag for hele familien

Forældre, bedsteforældre og børn – alle kan være med, når Hamlet fortælles dér, hvor historien er skrevet til at ske: på Kronborg.

Anmeldelser:

“Det er mildest talt genialt. Ruby er exceptionel god”
Kulturinformation.dk, Louise Frevert
    

“At udtrykke følelser, tanker og dramatisk handling igennem mimik og uden ord er en kunst. Og Ruby mestrer det som få andre”
Iscene.dk, Morten Hede
    

“Nonverbalt skuespil i verdensklasse. En vild præstation!”
Bornibyen.dk, Stephanie Mielnicki
    

“et festfyrværkeri af mimik, overraskelser og hemmelige signaler”
Setpaascenen.dk, Cecilie
    

“Ruby imponerer med sin præcision”
Cphculture.dk, Michael Soby
   

Co-produktion HamletScenen & Det Kommende Teater

SE TRAILER FOR FORESTILLINGEN HER:

 

 

CREDIT LISTE

Skuespiller: Søren Ruby
Manuskript: William Shakespeare – bearbejdet af Søren Ruby
Idé, koncept og udvikling: Jesper Bo Rasmussen, Søren Ruby
Shakespeare konsulent: Lars Romann Engel
Musik: Per Weile Bak, Kirsten Lund Jensen
Teatermaler: Michael Odgaard Andersen
Kostume: Susanne Morthorst
Lyddesign: Jonas Kappel Lund
Lysdesign: Jesper Bo Rasmussen
Tekniker: Emil Mohammed Wardeh

Pressefotos kan bruges frit i forbindelse med forestillingen, med kildehenvisning.
Foto: Jesper Bo Rasmussen, Det Kommende Teater.

SPAGHETTI – HAMLET 
Teater + mad + fællesskab

Billetpris: 110 kr. per person inkl. teaterbillet, mad & drikke, quiz (mulighed for grupperabat)

Forestillingsdatoer: Kl. 11:00 og 17:00 i perioden 30. september – 9. november

Spisning: Fællesspisning på Kadetten, Kronborg 10A umiddelbart efter forestillingen (enten kl. 12.00 eller 18.00)

Aldersgruppe:
7+

Varighed:
5o min.

Sprog:
Non-verbal

Scene:
Thaliasalen
Kronborg 16, 3000 Helsingør