Forestillinger:
Hamlets Tvivl
Hamlet er blevet gartner – og publikum er helt tæt på
Forestilling:
Hamlets Tvivl
Hamlet er blevet gartner – og publikum er helt tæt på
Spilleperiode:
3.8 – 29.8
Billetpris:
Gratis
I august inviterer HamletScenen til en ny, anderledes og sanselig familieoplevelse under åben himmel.
Hamlets Tvivl er en 20 minutters ordløs forestilling, hvor publikum sidder tæt på en moderne Hamlet, der kæmper med noget, alle kan genkende: at skulle vælge.
Forestillingen spilles fire gange dagligt i voldanlægget på Kronborg og er gratis at opleve. Med humor, nærvær og fysisk spil skabes en intens og tilgængelig oplevelse for både børn og voksne – midt i solen og sommerstemningen.
Du sidder helt tæt på en mand, der bare vil slå græsset. Men med to græsslåmaskiner foran sig bliver selv det simple pludselig umuligt.
Han prøver. Stopper. Prøver igen. Hvilken maskine skal han vælge? Hvad er det rigtige at gøre?
Børnene griner af det fysiske spil og situationens absurditet. De voksne genkender noget andet: Tvivlen. Gentagelsen. Følelsen af at gå i stå.
“Det er en forestilling, man ikke skal forstå – man skal mærke den,” siger instruktør Lars Romann Engel
Krediteringer
Medvirkende:
Jonas Elsig
Koncept, manus & iscenesættelse:
Lars Romann Engel
Lysdesign:
Jonas Jessen
Lyddesign:
Jonas Jessen
Scenografi:
HamletScenen
“Det er en forestilling, man ikke skal forstå – man skal mærke den”
Lars Romann Engel, kunstnerisk chef, HamletScenen