ÅRETS FESTIVAL ER AFLYST – HVORFOR?

HamletScenen må desværre meddele, at årets Elsinore Shakespeare Festival er aflyst. Men hvorfor er den det?

Det er den, fordi det økonomisk er for risikofyldt at gennemføre den.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Helsingør Kommunes halvering af tilskud betyder, at teatret er blevet meget presset økonomisk. HamletScenen er lige nu i en konstruktiv proces med Helsingør Kommune, hvor vi sammen arbejder på en redningsmodel – en redningsmodel, der er betinget af, at vi lige nu opsiger alle samarbejdspartnere og medarbejdere med henblik på at gennemføre en omorganisering af teatret.

Vi så selvfølgelig helst, at denne omorganisering af teatret kunne ske efter en veloverstået festival denne sommer, men det tillader teatrets økonomiske situation desværre ikke.

Derfor reber vi sejlene nu, så der forhåbentlig kan blive mulighed for at genstarte HamletScenen ved årsskiftet – og på sigt muliggøre, at vi igen kan gennemføre Elsinore Shakespeare Festival på Kronborg.

Vi kan desværre ikke sige meget mere på nuværende tidspunkt, men HamletScenen er optimistisk i forhold til at finde en løsningsmodel.

Du kan læse mere om situationen beskrevet i Frederiksborg Amtsavis HER

Har du købt billet til sommerens festival? Fortvivl ej!

Har du købt billetter til årets festival vil de blive refunderet. Du behøver ikke foretage dig noget. Du vil blive kontaktet af vores billetudbydere Billetten eller Ticketmaster indenfor kort tid.

Har du spørgsmål vedrørende refunderingsprocedure kan du kontakte vores billetudbydere på service@billetten.dk / tlf. +45 70 20 20 96 eller via din Ticketmaster-profil / tlf. +45 38 48 16 30