Shakespeares fødselsdag og hvorfor han stadig er relevant i dag
Den 23. april kunne vi fejre Shakespeares fødselsdag. For 456 år siden kom William til verden i Stratford-upon-Avon i Warwickshire, som også dannede rammen om hans opvækst. Det giver anledning til at spørge, hvorfor vi – alle disse år senere – stadig lader os inspirere og søger mod Shakespeare. Jeg vil give et par bud i dette blogindlæg.
Det første moderne menneske
Jeg har tidligere udtalt, at Hamlet var verdens første moderne menneske, og det mener jeg stadig gælder. Hamlet er grundfortællingen om det moderne menneskes identitetsprojekt, om at vælge: ”To be or not to be”! Om valget mellem at være, det vil sige at gå med i forandringen og præge den eller tro, at man kan slippe udenom ved at blive i status quo. Shakespeare gør Hamlet til et dannelsesikon; et moderne menneske, som det træder frem efter reformationen. Når frelse ikke længere er et spørgsmål om at følge bestemte anvisninger (den såkaldte gerningsretfærdighed), stilles mennesket frit, og valget kommer i centrum. Hamlet betræder den nye vej, hvor dialog og refleksion afløser den gamle verdens princip om blodhævn og æresdrab. Hver eneste opførelse af Hamlet bliver derfor Shakespeares påmindelse til os om, at vi alle bærer fornyelsens kraft i os.
Shakespeares karakterer er arketypiske
Shakespeare er tilmed de interne konflikters mester, og det er ikke helt forkert at sige, at han er årsagen til, at de har været omdrejningspunktet for noget af den mest succesfulde underholdning i de sidste 400 år. Og iscenesættelsen af interne konflikter i skuespillene betyder, at karaktererne stadig føles relevante i dag.
Shakespeares karakterer holder stand i en sådan grad, at han stadig sætter sit præg på nutidens mest populære tv-shows og film, eksempelvis ”True Detective”, ”Downton Abbey” og ”Making a Murderer” for blot at nævne et par stykker. Det er måske ikke tydeligt for alle og enhver, men fælles for alle de ledende karakterer i disse serier er, at de har dybde, er mystiske og skaber en fornemmelse af det ukendte. En intern konflikt, der gør, at vi som publikum både tiltrækkes og frastødes af dem. Vi ved ikke, hvad vi skal tænke.
Shakespeare var også dygtig til at udviske grænserne mellem godt og ondt. Han rører ved træk, vi kan genkende i os selv og vores medmennesker. Vi drages og opsluges af karakterernes menneskelighed, fordi deres moralske uoverensstemmelser gør det muligt at relatere dem til os selv og de mennesker, vi møder. Mennesker, der kan være venlige eller ligeglade, generøse eller ondskabsfulde, loyale eller troløse.
Et stort aftryk på vores sprog
På hverdagsniveau mindes vi også dagligt om Shakespeare, hvilket nok er til manges store overraskelse.
Tag bare ’at bryde isen’, ’at have et hjerte af guld’ og ’forsvinde ud i den blå luft’. Ensom, uvirkelig og afhængighed. Ord og vendinger, som vi alle i dag bruger i flæng, og som i virkeligheden stammer fra Shakespeares fantastiske vokabularium. Det danske sprog indeholder mange af Shakespeares engelske ord og sproglige vendinger, mere eller mindre direkte oversat, og selvom han gik bort for mere end 400 år siden, lever den store dramatiker videre i vores sprog.
Et stort tillykke til Shakespeare – og til os!