Gæstespil

Gæstespil

HamletScenen råder over 3 scener. Tekniske specifikationer kan der læses om her. Udover vores egenproduktioner præsenterer vi gæstespil hen over året, store som små, nationale samt internationale. Kravet er, at forestillinger skal være Shakespeare produktioner for at kunne få visning på én af vores 3 scener.

Thaliasalen (indendørs)

Her modtager vi ansøgninger hele året rundt. Scenen er en såkaldt black box intimscene, hvor der er en publikumskapacitet på op til 60 personer.

Elsinore Shakespeare Festival (udendørs)

Elsinore Shakespeare Festival 2023 er lukket for ansøgninger.
Deadline for ansøgning til festival i 2024 er 1. juli 2023.

Hvis du ønsker at ansøge til Elsinore Shakespeare Festival, så læs videre her.

Elsinore Shakespeare Festival samarbejder med kompagnier og kunstnere, med større og mindre produktioner, over hele verden, og derfor er langtidsplanlægning en vigtig forudsætning for tilrettelæggelse af festivalen.

Hvis du har en produktion, som du mener kunne være interessant at få på Shakespeare festival, skal du være opmærksom på at teatret kun tager ansøgninger i betragtning, som lever op til følgende krav:

  • Kan spille udendørs
  • Kan spille i august måned 
  • Evt kan spille i en eksisterende scenografi (vedhæft dokumentation af scenografi)

Helsingborg Ravelin (udendørs)

Scenepladsen er primært til mindre produktioner med en publikumskapacitet på op til 40 personer.

Skal din produktion spille hos os?

Send os en A4 med beskrivelse af din forestilling, vedlæg budget og billeder og send til info@hamletscenen.dk.

Hvis din forestilling er kommet i betragtning, får du en tilbagemelding senest d. 1. september 2023.
Hvis din forestilling ikke kommer i betragtning, vil du ikke høre yderligere fra HamletScenen.